Hospitality

Jeg lægger vægt på at designe miljøer, der ikke kun er visuelt imponerende, men også skaber uforglemmelige oplevelser for gæsterne. Gennem nøje udvalgte materialer, farver og møbler, stræber jeg altid efter at skabe en atmosfære, der afspejler mine kunders visioner og behov. Oplev hvordan min ekspertise kan forvandle ethvert rum til et storslået og imødekommende sted.

En full service-løsning omfatter indretningsdesign – herunder evt. design af specialfremstillet inventar – bestilling af møbler, levering, montering og installering, oprydning og styling.

HOTELLEJLIGHEDER I ST KONGENSGADE

Projekttype: full-service alt inde

Opgaven lød på at forvandle de tidligere, relativt kedelige, kontorfaciliteter til 4 unikke hotellejligheder. Gennem en omhyggelig designproces har jeg forvandlet dem til moderne og indbydende rum, der oser af personlighed og stil.


Målet var at skabe unikke og farverige hotellejligheder, der skiller sig ud fra det traditionelle hotelværelse og tilbyder gæsterne en hjemlig atmosfære med et strejf af luksus. Hver lejlighed skulle have sin egen identitet, men samtidig skulle de alle bære præg af en sammenhængende æstetik.

Jeg nøje udvalgt møbler og dekorative elementer fra flere af mine yndlingsbrands, der er kendt for deres kvalitet og design. Dette inkluderede alt fra luksuriøse sovesofaer og komfortable senge til elegante belysningsløsninger og kunstneriske vægdekorationer. Blandingen af forskellige teksturer og materialer som velour, træ og metal tilførte dybde og karakter til rummene.


Udover æstetikken var funktionalitet og komfort nøgleelementer i designet. Hver lejlighed blev udstyret med moderne bekvemmeligheder, herunder fuldt udstyrede køkkener, rummelige badeværelser og smarte opbevaringsløsninger, for at sikre en behagelig og praktisk oplevelse for gæsterne.

Se galleri

HOTELLEJLLIGHEDER I DRONNINGEGÅRDEN

Projekttype: full-service alt inde

I Dronningegården fik jeg den spændende opgave at indrette en række hotellejligheder, der skulle leve op til den elegante arv og samtidig skabe et moderne, komfortabelt rum for gæsterne.

At træde ind i Dronningegården i hjertet af København er som at åbne døren til en verden af arkitektonisk skønhed og historisk rigdom.

De æstetiske udfordringer var kun en del af puslespillet. Møbler og indretninger skulle ikke kun være smukke, men også funktionelle og komfortable. At skabe et rum, hvor gæster kan føle sig hjemme og alligevel opleve en følelse af luksus, kræver en fin balance mellem form og funktion. Alle møbler og elementer er omhyggeligt udvalgt for at skabe en harmonisk helhed.

Se galleri

KONTAKT MIG